Close Menu
VIBORHER – Solrød
    Facebook X (Twitter) Instagram
    VIBORHER – Solrød
    • NYHEDER
    • KOMMUNE
    • KIRKERNE
    • BIBLIOTEK/KULTURHUS
    • 112
    • SPORT
    • DEBAT/LÆSERBREVE
    VIBORHER – Solrød

    Kendt politiinspektør vil være borgmester i Solrød

    0
    By Lotte Bøgevig on 13. januar 2025 NYHEDER, POLITIK

    Han er politiinspektør i Sydsjællands- og Lolland-Falsters politi, tidligere chef for Rejseholdet, godt kendt fra medierne, og nu vil Kim Kliver gerne være ny borgmester i Solrød for Venstre.

    Den tidligere chef for Rejseholdet og politiinspektør i Sydsjællands- og Lolland-Falsters politi, Kim Kliver, springer nu ud som kandidat til efterårets kommunalvalg som spids- og borgmesterkandidat for Venstre i Solrød Kommune.

    Solrød Kommune er på ingen måde et nyt område for Kim Kliver, der mere eller mindre altid har boet i kommunen, været formand for skolebestyrelsen på Havdrup Skole og er formand for det forbrugerejede Havdrup Vandværk.

    ”Jeg er rigtig glad for, at bestyrelsen for Venstre har valgt at pege på mig som partiets borgmesterkandidat til årets kommunalvalg. Jeg håber, at jeg kan være med til at bidrage til en sober valgkamp, skabe et godt og troværdigt samarbejde i byrådet og være med til at udvikle Solrød Kommune. Det er en kommune med et fantastisk potentiale, som jeg er sikker på, at vi i fællesskab kan udvikle. Hvad enten det gælder vores skoler, daginstitutioner, klima og grøn omstilling, udviklingen af vores mindre samfund, hvordan vi behandler ældre i både eget hjem og i pleje, eller erhvervslivets vilkår, der jo går hånd i hånd med, hvordan vi får råd til det hele,” siger Kim Kliver.

    Selvom Kim Kliver står til at blive Venstres borgmesterkandidat, er han selv fuldt ud klar over, at der er mange vælgere og øvrige partier, der skal overbevises om, at det er det rigtige.

    ”Jeg håber, at mit lokalkendskab, ledelseserfaring og en god portion ydmyghed i forhold til opgaven kan gøre en forskel. Jeg vil i hvert fald gøre mit for, at det lykkes,” siger Kim Kliver.

    Lokal begejstring

    Hos formanden for den lokale partiforening, Stig Johansen, er der stor begejstring over, at Kim Kliver har sagt ja til at være partiets bud på en ny borgmester i Solrød.

    ”Det er selvfølgelig noget af et scoop for os, at Kim Kliver har sagt ja til at være vores borgmesterkandidat til kommunalvalget i Solrød. Med Kim i spidsen satser vi på at få en rigtig stærk liste, der skal sikre, at vi igen bliver kendt som en driftig kommune med styr på både skatten, skolerne og Solrød,” siger Stig Johansen, der ud over at være formand for Venstre i Solrød selv er aktiv erhvervsdrivende i kommunen.

    Opbakning fra fhv. borgmester

    Også Solrøds fhv. borgmester Niels Hörup er glad for, at Kim Kliver vil stille sig i spidsen for partiet som ny borgmesterkandidat.

    ”Jeg støtter helhjertet op om Kims kandidatur. Jeg har kendt ham siden gymnasietiden på Solrød Gymnasium, og jeg ved, at han er en tillidsskabende person, der kan samle mennesker om at løse fælles opgaver. Han har samtidig et godt kendskab til Solrød Kommune, hvor han har boet det meste af sit liv. Kim har altid været stærkt engageret i lokalsamfundet, og jeg tror, at det er svært at finde en kandidat med så meget lokalkendskab, der også samtidig har både erfaring med offentlig ledelse og kommunikation – også i svære situationer,” siger Niels Hörup.

    Om Kim Kliver

    Ud over at være student fra Solrød i 1981, er Kim Kliver uddannet i politiet og har en master, MSc i offentlig ledelse fra CBS/KU (2019). Dermed er der både teoretisk og praktisk ledelseserfaring bag Venstres nye borgmesterkandidat.

    Privat er Kim Kliver 64 år, gift med Dorte, har 4 børn og 2 børnebørn. Kim Kliver bor i Havdrup, hvor han også er vokset op. Han har alle årene boet i kommunen, på nær et par år under uddannelse.

    Kilde: Venstre i Solrød

    Deltag i debatten
    Share. Facebook Twitter Email

    Læs også

    Lene fra Køge vandt Solrød Centers jubilæumsmaleri til 15.000 kr.

    Solrød Strand højt på listen over mulige støjskærme langs motorvejen

    Tidligere sognepræst Leif Ellerbek er død – satte et stort aftryk på Solrød Sogn

    Berøring, der beroliger – en workshop om babymassage, ro og søvn

    Har du en idé, der kan gøre Solrød smukkere?

    Musklerne husker det, hjernen glemte: Klaus kæmper sig tilbage på karatemåtten i Solrød

    Solrød Kommune søger nye lægdommere

    Ny pulje: Har du en idé, der kan samle seniorer?

    SF: “Vi vil hellere hæve skatten end skære i velfærden”

    Plejecenter Christians Have får igen ros af tilsyn

    Postkort fra Vinden – kom med på en musikalsk tidsrejse gennem Europa.

    Fra marker til Tykmose Fælled: Nu er planen godkendt

    Rekord i Solrød-Greve: Røde Kors samlede 140.000 kroner ind

    Solrødske forældre giver kommunens dagtilbud topkarakterer

    17-årig fra Solrød Strand imponerede i sit første racerløb

    Efterårsferie på Solrød Bibliotek og Kulturhus

    Lasse fra Havdrup gør det igen: Vinder skolemesterskabet for andet år i træk

    Tag del i sorgens uge

    Mørkekoncert med Kvinderne!

    Nyt fra Jersie Kirke

    annonce
    TILMELD NYHEDSBREVET

    FACEBOOK
    Vi bor her
    • SENESTE NYT
    • MEST LÆSTE
    22. oktober 2026

    Lene fra Køge vandt Solrød Centers jubilæumsmaleri til 15.000 kr.

    21. oktober 2026

    Solrød Strand højt på listen over mulige støjskærme langs motorvejen

    19. oktober 2026

    Tidligere sognepræst Leif Ellerbek er død – satte et stort aftryk på Solrød Sogn

    16. oktober 2026

    Berøring, der beroliger – en workshop om babymassage, ro og søvn

    8. oktober 2026

    Har du en idé, der kan gøre Solrød smukkere?

    27. oktober 2025

    Klumme af Brian Mørch

    27. oktober 2025

    REMA 1000 fylder 1 år

    27. oktober 2025

    Morten Scheelsbecks visioner for Solrød Center

    27. oktober 2025

    Solrød Centerforening: Tak for et inspirerende borgermøde – nu skal visionerne blive til virkelighed

    27. oktober 2025

    SFs visioner for Solrød Center

    annonce
    • rel="nofollow"
    annonce
    annonce
    Seneste nyt
    22. oktober 2026

    Lene fra Køge vandt Solrød Centers jubilæumsmaleri til 15.000 kr.

    21. oktober 2026

    Solrød Strand højt på listen over mulige støjskærme langs motorvejen

    19. oktober 2026

    Tidligere sognepræst Leif Ellerbek er død – satte et stort aftryk på Solrød Sogn

    16. oktober 2026

    Berøring, der beroliger – en workshop om babymassage, ro og søvn

    8. oktober 2026

    Har du en idé, der kan gøre Solrød smukkere?

    Arlo Medier
    2680 Solrød Strand
    Telefon: 4038 1501
    E-mail: arlomedier@gmail.com
    Copyright Viborher.dk
    KONTAKT OS
    • SALGSAFDELINGEN
    • REDAKTIONEN
    • ADMINISTRATION
    LÆS AVISEN
    © 2026 ThemeSphere. Designed by ThemeSphere.

    Type above and press Enter to search. Press Esc to cancel.