Close Menu
VIBORHER – Solrød
    Facebook X (Twitter) Instagram
    VIBORHER – Solrød
    • NYHEDER
    • KOMMUNE
    • KIRKERNE
    • BIBLIOTEK/KULTURHUS
    • 112
    • SPORT
    • DEBAT/LÆSERBREVE
    VIBORHER – Solrød
    Borgmester Emil Blücher Foto: Solrød Kommune

    Kronik af Emil Blücher

    0
    By Lotte Bøgevig on 27. januar 2025 NYHEDER, POLITIK

    Det går faktisk meget godt i Solrød Kommune

    Når rigets tilstand her i kommunen debatteres på sociale medier og i byrådssalen, er glasset oftere halvt tomt end halvt fyldt. Men står det virkelig så skidt til med vores kommune?

    Til november er der kommunalvalg. Derfor forudser jeg også, at debatten om, hvordan det går i Solrød Kommune, vil spidse til over den kommende tid. Talerne i byrådssalen vil gradvist få mere kant, og de lokale politikere vil også skærpe retorikken i deres læserbreve og debatindlæg. Den slags er naturligt, og somme tider er det også sundt, at vi holder hinanden skarpe, når det kommer til at udvikle vores kommune og finde løsninger på de problemstillinger, som alt andet lige skal håndteres.

    Med det sagt skal vi ikke glemme, at der faktisk er rigtig mange ting, der går godt i vores kommune – ting, vi kan være stolte af. Det kan man nemlig hurtigt komme til at overse, når fokus er rettet mod at finde de ting, der bør forbedres – berettiget eller ej.

    Topscorer i Region Sjælland

    Hvert år udkommer KL med publikationen “Kend din kommune”, der sammenligner en række nøgletal mellem landets kommuner. Lige så snart jeg får hæftet i hånden, begynder jeg ivrigt at undersøge, hvordan netop vores kommune ligger placeret.

    Her har vi generelt for vane at ligge lunt i svinget. Årets udgave er ingen undtagelse. Vidste du eksempelvis, at vi er den kommune i Region Sjælland, som har det højeste karaktergennemsnit i folkeskolen? Og at vi også er topscorer i regionen, hvad angår lavest sygefravær blandt lærerne? Også i forhold til “højeste andel af unge på ungdomsuddannelse” samt “laveste andel unge med angst og depression” er vi bedst i vores region.

    Men det er ikke kun på børneområdet, at det går godt. På ældreområdet gives der eksempelvis 3,57 timers hjælp om ugen i gennemsnit blandt hjemmehjælpsmodtagere i aldersgruppen 67-79 år. I Køge er tallet 3,25, i Roskilde 3,15, i Gentofte 2,82, og i Hørsholm blot 2,25 timer. Dette vidner om et højt serviceniveau, sammenholdt med andre kommuner vi plejer at sammenligne os med.

    Styr på økonomien

    Også på det økonomiske område går det godt i Solrød. Vi er den kommune i vores region, som har den laveste kommunale gæld pr. indbygger. Dette har den helt konkrete betydning, at det er begrænset, hvor mange penge vi skal sætte af i det kommunale budget for at betale af på vores lån.

    Vi står desuden til at komme ud af 2024 med et bedre regnskabsresultat, end hvad der blev forudsat, da vi lagde budgettet for året.

    Enighed i byrådet

    Når man læser debatindlæg eller følger med på sociale medier, kan det hurtigt fremstå, som om uenighederne i byrådet dominerer. Men faktisk er langt størstedelen af de beslutninger, vi træffer, baseret på brede flertal. Det gælder også på de store linjer. Da vi sidste efterår indgik budgetaftalen for 2025, var samtlige byrådsmedlemmer med i aftalen. Det er noget, vi som kommune kan være stolte af, for det viser, at vi evner at finde fælles løsninger, selv når økonomien er presset, og prioriteringerne er svære.

    Et andet eksempel er fra december, hvor byrådet havde 19 punkter på dagsordenen – og var enige i samtlige af dem. Sagerne spændte bredt, lige fra igangsætning af visionsplanen for Solrød Center, det videre arbejde med at udvide Plejecenter Christians Have og principbeslutningen om et CO2-fangstprojekt på ARGOs kraftvarmeværk.

    Denne evne til at arbejde sammen på tværs af partier og finde fælles fodslag er en styrke, der ikke skal undervurderes. Vi er her trods alt for at skabe de bedste løsninger for Solrøds borgere, og det gør vi bedst, når vi arbejder sammen.

    Stolt borgmester i spidsen for Solrød

    Det går faktisk meget godt i Solrød Kommune. Selvfølgelig er der plads til forbedringer – det gælder både i vores daglige arbejde og i måden, vi taler sammen og om hinanden på. Byrådet er ikke perfekt, og der er da også tider, hvor bølgerne går højt, og debattonen kunne være bedre. Men problemerne er langt fra så omfattende, som de nogle gange udlægges til at være.

    Vi står i dag med en kommune, der klarer sig godt på mange områder – både økonomisk og i forhold til serviceniveauet for borgerne. Det er værd at huske på, når debatten spidser til.

    Som borgmester er jeg stolt over at stå i spidsen for vores kommune og glad for den indsats, byrådet og borgerne hver dag yder for at gøre Solrød til et endnu bedre sted at bo.

    Lad os bygge videre på det stærke fundament, vi har, og sammen arbejde for at løse de udfordringer, der stadig ligger foran os.

    Af Emil Blücher

    Deltag i debatten
    Share. Facebook Twitter Email

    Læs også

    Lene fra Køge vandt Solrød Centers jubilæumsmaleri til 15.000 kr.

    Solrød Strand højt på listen over mulige støjskærme langs motorvejen

    Tidligere sognepræst Leif Ellerbek er død – satte et stort aftryk på Solrød Sogn

    Berøring, der beroliger – en workshop om babymassage, ro og søvn

    Har du en idé, der kan gøre Solrød smukkere?

    Musklerne husker det, hjernen glemte: Klaus kæmper sig tilbage på karatemåtten i Solrød

    Solrød Kommune søger nye lægdommere

    Ny pulje: Har du en idé, der kan samle seniorer?

    SF: “Vi vil hellere hæve skatten end skære i velfærden”

    Plejecenter Christians Have får igen ros af tilsyn

    Postkort fra Vinden – kom med på en musikalsk tidsrejse gennem Europa.

    Fra marker til Tykmose Fælled: Nu er planen godkendt

    Rekord i Solrød-Greve: Røde Kors samlede 140.000 kroner ind

    Solrødske forældre giver kommunens dagtilbud topkarakterer

    17-årig fra Solrød Strand imponerede i sit første racerløb

    Efterårsferie på Solrød Bibliotek og Kulturhus

    Lasse fra Havdrup gør det igen: Vinder skolemesterskabet for andet år i træk

    Tag del i sorgens uge

    Mørkekoncert med Kvinderne!

    Nyt fra Jersie Kirke

    annonce
    TILMELD NYHEDSBREVET

    FACEBOOK
    Vi bor her
    • SENESTE NYT
    • MEST LÆSTE
    22. oktober 2026

    Lene fra Køge vandt Solrød Centers jubilæumsmaleri til 15.000 kr.

    21. oktober 2026

    Solrød Strand højt på listen over mulige støjskærme langs motorvejen

    19. oktober 2026

    Tidligere sognepræst Leif Ellerbek er død – satte et stort aftryk på Solrød Sogn

    16. oktober 2026

    Berøring, der beroliger – en workshop om babymassage, ro og søvn

    8. oktober 2026

    Har du en idé, der kan gøre Solrød smukkere?

    27. oktober 2025

    Klumme af Brian Mørch

    27. oktober 2025

    REMA 1000 fylder 1 år

    27. oktober 2025

    Morten Scheelsbecks visioner for Solrød Center

    27. oktober 2025

    Solrød Centerforening: Tak for et inspirerende borgermøde – nu skal visionerne blive til virkelighed

    27. oktober 2025

    SFs visioner for Solrød Center

    annonce
    annonce
    annonce
    Seneste nyt
    22. oktober 2026

    Lene fra Køge vandt Solrød Centers jubilæumsmaleri til 15.000 kr.

    21. oktober 2026

    Solrød Strand højt på listen over mulige støjskærme langs motorvejen

    19. oktober 2026

    Tidligere sognepræst Leif Ellerbek er død – satte et stort aftryk på Solrød Sogn

    16. oktober 2026

    Berøring, der beroliger – en workshop om babymassage, ro og søvn

    8. oktober 2026

    Har du en idé, der kan gøre Solrød smukkere?

    Arlo Medier
    2680 Solrød Strand
    Telefon: 4038 1501
    E-mail: arlomedier@gmail.com
    Copyright Viborher.dk
    KONTAKT OS
    • SALGSAFDELINGEN
    • REDAKTIONEN
    • ADMINISTRATION
    LÆS AVISEN
    © 2026 ThemeSphere. Designed by ThemeSphere.

    Type above and press Enter to search. Press Esc to cancel.