Du har glædet dig til studieturen med din gymnasieklasse, ned til varmen og alle de spændende eksklusioner i skulle ud på. Men to dage før i rejser brækker du din fod til gymnasiets årlige idræts dag. Det lyder måske som et ond drøm, men det var det ikke for mig.
AF: Emil Meng Kaarsberg, 2.P Solrød Gymnasium
Turen gik til Lissabon med 2.P fra Solrød Gymnasie. Vi mødes i Københavns lufthavn kl. 05:00,og ikke mange minutter efter var hele klassen samlet og folk var i godt humør. Thomas Nielsen fra klassen kom med vores bestilte studietrøjer, stemingen fik et tak opad da alle fik trukket den over hoved. Nu begyndende studieturen!
Jeg hoppede over i 7-elleven (bogstavelig talt, for jeg var blevet udstyret med et par krykker) og købte noget morgenmad. Da morgenmaden var røget ned, gik jagten ind på en kørestol. For en hel studietur på krykker ville jeg aldrig overleve.
I Københavns lufthavn kunne man heldigvis leje en kørestol hos Falck, så sådan en lejede jeg i 5 dage.
Så sad jeg der i kørestolen i lufthavnen og fløj nærmest ned mod terminalen med Kristoffer Thorsen som chauffør, for vi var ved at komme for sent pga. den grundige medarbejder fra Falck. Men vi nåede det og efter nogle problemer med, om kørestolen kunne komme med ombord, sad vi nu i flyet og var klar til at lette!
Trapper, bakker, trapper, bakker…
Vi landede i Lissabon og turen var gået godt, der var ikke fuldt booket i flyet så jeg kunne ligge på 3 sæder og hvile min fod, få en lur. Vi tog metroen til stationen der lå ved vores hostel, og der opdagede jeg, hvor meget af Lissabon, der består af tapper. Store, smalle, lange og masser af stejle bakker – ikke særlig heldigt med en brækket fod. Der må man sige; Den danske infrastruktur er meget bedre for handicappede og folk, der lige har brækket sin fod. Det hele var en del lettere, fordi mine klassekammerater var så gode til at hjælpe mig under hele studieturen.
Christo Rei
Jeg var desværre kun med ude på 1 af de 3 eksklusioner, fordi de 2 andre dage var det umuligt for mig at tage med, da de skulle ud og gå rigtig meget og skulle i højden uden mulighed for at gøre det uden fuld førlighed. Den dag jeg var med ude på eksklusion var vi først ude på Oceanariet(Oceanário de Lisboa) som er Europas største indendørs akvarium. Der var alverdens fisk og mange andre forskellige dyr.
Efterfølgende var vi ude og se Christo Rei som er en kæmpe statue. Den er 110 meter høj og er en tak til gud for, at portugiserne havde haft så lav en involveringsgrad i 2. verdenskrig. Byggeriet begynde i 1949 og tog 10 år at færdiggøre. Efter de spændende attraktioner med faglige oplæg gik turen hjem til hostelet med færge og metro.
Selvom studieturen ikke blev som jeg havde håbet, og selv om de andre lærte ekstra via det fuldt pakkede program, så er jeg glad for jeg tog med og trods alt fik et godt fagligt og oplevelsesmæssigt udbytte. Lissabon er en mega fed by og helt sikket en by jeg skal tilbage til – men en rask fod.