Nu har du muligheden for at komme backstage ved EU-parlamentsvalget den 26. maj og på helt tæt hold opleve, hvordan et valg foregår og samtidig tjene lidt penge.

Solrød Kommune mangler nemlig hjælpere, der kan gå til hånde og sørge for, at valget forløber på en god måde.

Brænder du for politik, og har du lyst til at komme backstage til EU-parlamentsvalget den 26. maj 2019? Så meld dig som hjælper.

Nu har du muligheden for at komme backstage ved EU-parlamentsvalget den 26. maj og på helt tæt hold opleve, hvordan et valg foregår. Solrød Kommune mangler nemlig hjælpere (tilforordnede), der kan gå til hånde og sørge for, at valget forløber på en god måde.

Dine opgaver er fx at krydse vælgerne af på valglisten, udlevere stemmesedler og være med til at hjælpe valgstyrerne, der er ansvarlige for valgstedet.

Hvad får du ud af det?

Du får lov til på helt tæt hold at opleve, hvordan demokratiet fungerer, når borgerne skal stemme. Som tilforordnet får du desuden en skattepligtig diæt på 850 kr. og gratis mad og drikke på valgdagen. Du skal selv sørge for transport til og fra valgstedet.

Krav for at blive hjælper

For at kunne blive tilforordnet skal du bo i Solrød Kommune, være stemmeberettiget, være fyldt 18 år på valgdagen og være dansk statsborger.

Du skal have mulighed for at hjælpe til på valgdagen i tidsrummet fra kl. 8- ca.22.

Hvis du har lyst til at hjælpe til ved valget, kan du tilmelde dig her.

Når du har tilmeldt dig, får du en bekræftelse på, at vi har modtaget din tilmelding. Vi kontakter dig herefter for at høre, om du stadig har lyst til at hjælpe til på valgdagen.

Sidste frist for ansøgning er den 15. maj 2019.

Kilde: Solrød Kommune

 

Deltag i debatten
Del.