Torsdag d. 11. oktober kl. 17-18 gæster Martin Houlberg Jensen Solrød Biblioteks videnscafé.

Martin Houlberg Jensen er ophavsmand til hæftet “Excel til spil, sjov og spas”. Martin gennemgår lidt om programmering og hvordan man kan bruge Microsoft Excel til at få noget helt fantastisk til at blive til virkelighed.

Martin laver et program der kan få en lille robot til at bevæge sig rundt på en bane, så robotten fx kan skrive dit navn eller en anden tekst på skærmen.

Med de ting der gennemgås kan man bagefter fortsætte og bygge meget mere. Hæftet “Excel til spil, sjov og spas” bygger således spillene “Jeopardy”, “Sænke slagskibe” og det gamle “Pong” (bordtennis), samt giver forslag og ideer til flere spil, der kan laves med de gennemgåede teknikker. Hæftet kan selvfølgelig lånes på biblioteket.

Det er gratis at deltage i videnscaféen, men kræver tilmelding på www.solbib.dk.

Kilde: Solrød Bibliotek

Deltag i debatten
Del.