Lørdag formiddag var der officiel åbning af Venstres Valgværksted i Solrød Center 107. Der var mange, som havde taget imod invitationen, hvor politisk ordfører Jakob Ellemann-Jensen, MF og Folketingets nestor Bertel Haarder, MF også deltog.

Borgmester og spidskandidat Niels Hörup åbnede valgbutikken, præsenterede Venstres kandidathold og hovedoverskrifterne på det valgprogram, som de går til valg på, der lanceres unger sloganet: Dit og mit Solrød.

Borgmester Niels Hörup byder velkommen i den nye valgbutik

Alle er velkomne til at komme forbi Venstres Valgværksted, som ligger i Cozy´s gamle lokaler overfor Fitness World.

Der er altid kaffe på kanden, og der er altid mindst 2 kandidater til stede.

Politisk ordfører Jakob Ellemann-Jensen holder en kort tale for alle de fremmødte

Valgværkstedet er åbent:

Alle hverdage kl. 9:30 – 18:00
Lørdage kl. 9:00 – 15:00.
Søndag den 19. november er der ekstraordinært åbent kl. 10:00-14.00.

Kilde: Niels Hörup

 

Deltag i debatten
Del.