Venstre i Solrød er gået til valg på at samarbejde, så vi rydder gerne op efter vores politiske samarbejdspartnere ;O)

“Arbejdsugens slutning bød igen på Fyraftens Fredag i Solrød Center. Rigtig mange mennesker nød musikken fra bandet “We Love Sanne”, og de fik samtidig lidt godt til ganen, da grill, isterninger og fadølsanlæg var tunet til topform.

Lørdag var Venstres byrådsgruppe så på torvegaden i Solrød Center, hvor der blev samlet affald. Borgmester Niels Hörup – og Venstres gruppeformand – udtaler: “Vi arbejder sammen for at gøre Solrød Smukkere. Samtidig fik vi lejlighed til at tale med rigtig mange borgere om det der optager dem lige nu, så det var det hele værd”.

Alt i alt en solrig, positiv og hyggelig dag.

Ved byrådets budgetforhandlinger i august 2018 vil Venstre komme med forslag til en endnu bedre affaldshåndtering på offentlige områder i Solrød Kommune.

“Vi glæder os til at fortælle nærmere, når planerne bliver mere konkrete – bl.a. på baggrund ideer og erfaringer fra lørdagens arrangement. Vi vil gøre Solrød smukkere”, slutter borgmester Niels Hörup.

Kilde: Venstre i Solrød

 

 

Deltag i debatten
Del.