Tirsdag den 23.januar kl. 17.08 anmeldte en 84-årig kvinde, at hun netop havde opdaget, at hendes to dankort var blevet stjålet og misbrugt til hævning af 2 x 12.000 kr.

Omkring kl. ca. 12.45 havde hun været på indkøb i Netto, og på vejen hjem blev hun antastet af to fremmede mænd, hvoraf den ene talte et sprog, som hun ikke forstod.

Den anden så hun rode i sin taske i trolleyen, hvor pungen med dankort befandt sig. Hun opdagede ikke tyveriet på dette tidspunkt, da mændene havde forladt stedet.

De to mistænkte blev beskrevet som:

A: Mand, Østeuropæisk af udseende, 20-25 år, 165-170 cm, Kropsbygning: Almindelig, Hudfarve: Hvid, Hårfarve: Sort, Hårlængde: Kort, Talte: Fremmedsprog, Iført: Lyseblå cowboybukser, vindjakke, Medbragte: avis; og

B: Mand, Østeuropæisk af udseende, 25-30 år, 170-175 cm, Kropsbygning: Almindelig, Hudfarve: Hvid, Hårfarve: Sort, Hårlængde: Mellemlangt, Talte: Fremmedsprog.

Politiet forsøger nu at få de to mistænkte identificeret ud fra eventuel overvågning i supermarkedet og ved pengeautomaterne.

Kilde: Midt- og Vestsjællands Politi

Deltag i debatten

Del.