Former er igen kommet højt på ønskelisten, når Vallensbæks kvinder jagter skønhedsidealer. I modsætning
til tidligere, hvor træningen var et slankemiddel, lægger kvinderne nu mere vægt på et muskuløst udtryk.

Vallensbækkerne dyrker motion i et uset omfang i fitnesscentre. Men hvor det for år tilbage var for at se mager ud,er det i dag med fokus på muskelopbygning og styrke. Det er især kvinder, der jagter det nye skønhedsideal, hvor det er naturligt at vise større muskler og stor styrke.

– De seneste år har idealerne ændret sig hos Vallensbæks kvinder, så de i dag søger et muskuløst udtryk med
former. Tidligere var der meget fokus på, hvad badevægten sagde, men i dag er der mere fokus på, hvad spejlet
viser. Ligesom hos mændene, der altid har efterspurgt styrke og markerede muskler, fortæller Mette Jensen, der er centermanager hos fitness dk i Vallensbæk.

Som konsekvens af vallensbækske kvinders markant øgede interesse for styrketræning har motionscentret på
Stationstorvet oprettet flere forskellige typer styrketræningshold.

De ændrede ønsker har også manifesteret sig i den måde, som centret i dag er udformet på. Ifølge Mette Jensen
er der kommet flere frie vægte, der netop passer rigtig godt til den funktionelle styrketræning, hvor der er fokus på hele kroppens muskelopbygning.

Personlige trænere og kvalitetstræning

At nå individuelle træningsmål kræver for manges vedkommende særlige programmer, der passer til lige nøjagtig
de ønsker, man har til styrke og kropsændringer. I 2015, 2016 og 2017 har det været en klar tendens, at flere har
indset vigtigheden af en personlig træner for at nå deres mål.

– Der lægges stadig større vægt på kvaliteten i træningsoplevelsen. Personlige trænere, der kan give ekstra
dimensioner til træningen og dens resultater, er kommet på dagsordenen, og især blandt kvinderne er de personlige trænere populære, siger centermanageren

Ifølge Mette Jensen er vallensbækske kvinders træningsmønstre gået fra tidligere at være lidt tilfældige til at være mere evidensbaserede. Stadig flere medlemmer hos fitness dk på Stationstorvet går systematisk og analytisk til værks, når de træner.

Kilde: EPICENT Public Relations A/S

Deltag i debatten
Del.