Tirsdag d. 10. april kl. 9 er der igen fælles morgensang på Solrød Bibliotek.

Der er kaffe på kanden og sangbøger til alle, når vi mødes omkring klaveret og synger sange fra Højskolesangbogen, den danske sangskat og kendte evergreens.

I anledning af foråret får vi selskab af Munkekærskolens kor under ledelse af Tine Pamperin. Koret vil synger et par forårssange, en Disneysang og måske en lille kanon, som alle kan synge med på.

Der kræves ingen særlige forudsætninger for at være med og tilmelding er ikke nødvendig. Sangglæde, godt humør og lysten til at synge sammen er vigtigere end noder og de rette toner.

Tirsdagstoner er et fast arrangement på Solrød Bibliotek.

Se de øvrige datoer på bibliotekets hjemmeside.

Kilde: Solrød Bibliotek

Deltag i debatten
Del.