Lave indgangsydelser, ingen skjulte gebyrer og mange attraktive modeller, er kernen i Jaguar og Land Rovers nye privatleasingtilbud.

Stormen, der rasede over den danske bilbranche, var næsten lige så voldsom som stormen Ingolf, der hærgede Danmark for nylig. Mens de stadig rydder op efter Ingolf, er der imidlertid endelig overblik over konsekvenserne efter regeringsindgrebet, og de nye vejledende priser er på plads hos alle landets bilmærker. Anderledes uklart har det været i forhold til privatleasing, der før indgrebet stod for omtrent 30 procent af det samlede bilsalg.

Hos Jaguar og Land Rover har privatleasing udgjort en betydeligt lavere andel, men ikke desto mindre, har en model som Jaguar XE været attraktiv som privatleasing, og inden indgrebet var det et marked i vækst hos Jaguar Land Rover.

Og det bliver den heldigvis ved med at være. Jaguar og Land Rover har netop offentliggjort den nye virkelighed efter regeringsindgrebet på privatleasingmarkedet. Og det ser faktisk rigtig godt ud.

”Mange er nok af den opfattelse, at privatleasing nu er blevet mindre fordelagtigt for kunderne. Men sådan er det ikke hos Jaguar og Land Rover. Hos os er det enten blevet billigere at privatlease end før, eller også er betingelserne som det var før indgrebet” siger landechef hos Jaguar Land Rover Michael Lund.

Privatleasing er stadig attraktivt hos Jaguar Land Rover, hvor en lav indgangsydelse gør det nemmere at vælge enten en Jaguar eller Land Rover

De nye privatleasingtilbud gælder en lang række modeller for både Jaguar og Land Rover. Fælles for dem alle er, at indgangsydelsen er lavere end mange tilsvarende premium tilbud, og til forskel for mange andre premium udbydere, er der ingen ekstra gebyrer eller månedlige administrationsomkostninger. ”What you see is what you get”, som Michael Lund udtrykker det.

Eksempelvis er koster det 19.995 kroner at få foden indenfor i en Jaguar XE 180 hk diesel aut. med business pakke. Den månedlige betaling er 5595 kroner inklusiv 15.000 km om året. Er det en Range Rover Evoque man har set sig lun på, er indgangsprisen 34.995 kroner, og en månedlig betaling på 5995 kroner for versionen med 150 hk diesel.

“Privatleasingtilbuddet gælder desuden modellerne Land Rover Discovery Sport, Jaguar F-PACE, Jaguar E-PACE og Jaguar XF. Fælles for dem alle er, at vi har fokuseret på at sikre en lav engangsydelse, og at tilbuddet er nemt og gennemskueligt. Så vi forventer bestemt, at vi igen får fart i vores privatleasingkoncept”, siger landechef i Jaguar Land Rover Michael Lund.

Kilde: Søren Hyltoft

Deltag i debatten
Del.