I denne uge har jeg fået muligheden, for at få en snak med tre talentfulde spillere som har haft deres daglige gang på fodboldbanerne her i Solrød.

På søndag spiller Signe Hansen, Sofia Forsberg de los Reyes og Claramelia Pedersen deres sidste kamp for Solrød FC U14 hold. Ny udfordringer venter forude og alle tre spillere er meget spændte og forventningsfulde om hvad fremtiden bringer. Signe og Claramelia skifter til BSF og Sofia skifter til Brøndby IF.

Jeg har i denne uge interviewet spillerne om deres skifte og fremtiden, god læselyst

Signe skifter til BSF

  1.  Hvor mange år har du spillet fodbold ?
    6.år
  2.  Hvordan støtter din familie din elitesport?
    Min familie støtter mig meget. Det er min far som kører mig til træning og det er nok også
    ham, som går lidt mere op i det. Han filmer mig også til kampe så han bagefter kan forklare
    mig hvad det er jeg gør forkert, så jeg kan arbejde med det.
  3. Hvor mange år har du spillet i Solrød FC inden at du flytter til BSF?
    Jeg har spillet i Solrød i 2 år. Og inden at jeg startede i Solrød spillede jeg i Karlslunde.
  4. Hvordan er niveauet ude i din nye klub ?
    Niveauet er højere ude i BSF og jeg kan også mærke, at de tager det lidt mere seriøst i BSF
    end i Solrød FC.
  5. Hvordan mærker du bedste forskel på BSF/ Brøndby og Solrød FC ?
    Det som jeg lægger mest mærke til er, at i BSF spiller de mere bolden rundt og deres
    pres spil er også højere og de er også på et lidt højere niveau.
  6. Hvad har været det hårdeste ved din fodboldkarriere indtil videre?
    Det hårdeste var nok at være til DBU og spille mod nogle piger som var på samme niveau
    eller lidt over og man følte ikke altid at det gik så godt.
  7. Hvad har været den største oplevelse med dit fodbold været?
    Jeg har to oplevelser den ene var, da jeg var til DBU og den anden var da jeg var i Verona og
    spille fodbold sammen med Solrød pigerne hvor vi kom på en førsteplads i vores række.
  8. Hvad vil du råde fremtidens Solrød FC spillere at gøre, for at nå til tops i fodbold?
    Blive ved med at komme til træningerne, udfordre hinanden og sig selv. Og tro sine drømme.
  9. Er der noget du tror du kommer til at savne i hverdagen når du skifter klub?
    Ja. Der er mange af mine venner som er startet til fodbold og de spiller i Solrød FC. Så det er nok sammenholdet jeg kommer til at savne mest.
  10. Hvad drømme du om for fremtiden?
    Jeg vil rigtig gerne på landsholdet og blive professionel fodboldspiller.
  11. Hvem er dit største idol indenfor fodbold kvinder/ mænd ?
    Inden for kvindefodbold er det en som hedder Alex Morgan som er Amerikaner. Og indenfor
    herrefodbold er det Lionel Messi.
  12. Hvordan har det være at være inde i DBU ?
    Det har været meget sjov. Man blev meget udfordret og jeg mødte mange piger fra forskellige klubber, som man bliver gode venner med og skaber et bånd sammen med. Men det var meget udfordrende, fordi man spillet med de bedste af de bedste.

Sofia skifter til Brøndby IF

  1. Hvor mange år har du spillet fodbold ?
    5 år
  2. Hvordan støtter din familie din elitesport?
    I Solrød var min far jo træner. Så han har altid stået på sidelinjen og min mor har også altid
    været med til kampe og stået på sidelinjen og heppet på mig.
  3. Hvor mange år har du spillet i Solrød FC inden at du flytter til Brøndby?
    Jeg har spillet fodbold i Solrød i alle de år jeg har spillet.
  4. Hvordan er niveauet ude i din nye klub ?
    I Brøndby er niveauet meget højere end i Solrød og de spiller i den bedste række. Så
    niveauet derude er ret højt.
  5. Hvordan mærker du bedste forskel på Brøndby og Solrød FC ?
    Det jeg mærker mest er nok, at ude i Brøndby giver man sig altid 100% til alle træningerne. Og
    det er mere seriøst til træning.
  6. Hvad har været det hårdeste ved din fodboldkarriere indtil videre?
    Jeg har flere gange holdt pauser i en lang periode på grund af nogle skader. Så det kan godt
    være lidt svært, at komme tilbage hvis man har været væk i 3 måneder på grund af en
    skade. Men ellers har der ikke været andet.
  7. Hvad har været den største oplevelse med dit fodbold været?
    Jeg synes ikke at der kun har været en oplevelse for vi har flere gange været på tur i
    udlandet fx Italien og Sverige så der har været mange oplevelser som jeg synes var gode.
  8. Hvad vil du råde fremtiden Solrød FC spillere at gøre, for at nå til tops i fodbold?
    Blive ved med at spille også selv om at du ikke kommer på det bedste hold med det samme.
    Hvis man bliver ved så skal det nok lykkes.
  9. Er der noget du tror du kommer til, at savne i hverdagen når du skifter klub?
    Det er nok tid tror jeg, da jeg skal tage det offentlige transport fordi vi ikke har nogen bil. Og
    så kommer jeg også til at savne alle mine venner.
  10. Hvad drømmer du om for fremtiden?
    Jeg har ikke rigtig tænkt så meget over det så lige nu har jeg ikke et klart svar til det.
  11. Hvem er dit største idol indenfor fodbold kvinder/ mænd ?                                                        Indenfor kvindefodbold ved jeg det ikke rigtig, men indenfor herrefodbold er det Neymar og Lionel Messi.

Clara skifter til BSF

  1. Hvor mange år har du spillet fodbold ?
    Jeg har spillet fodbold i 5 år.
  2. Hvordan støtter din familie din elitesport?
    Mine forældre støtter mig meget med, at de rigtig gerne vil med ud og se mine kampe. De vil
    gerne køre mig og være der.
  3. Hvor mange år har du spillet i Solrød FC inden at du flytter til BSF?
    Jeg tror jeg har spillet i Solrød i 2 år og inden jeg startede i Solrød spillet jeg i Karlslunde.
  4. Hvordan er niveauet ude i din nye klub ?
    Niveauet er meget højt ude i BSF.
  5. Hvordan mærker du bedste forskel på BSF og Solrød FC ?
    Der er meget mere koncentration derude og de fjoller ikke lige så meget som de gør i Solrød
  6. Hvad har været det hårdeste ved din fodboldkarriere indtil videre?
    Det har nok været at finde ud af hvad man vil med sit fodbold.
  7. Hvad har været den største oplevelse med dit fodbold været?
    Det var da jeg skulle til DBU og da vi vandt i Verona.
  8. Hvad vil du råde fremtiden Solrød FC spillere at gøre, for at nå til tops i fodbold?
    Gøre hvad man kan og blive ved med at træne.
  9. Er der noget du tror du kommer til at savne i hverdagen når du skifter klub?
    Jeg kommer til at savner pigerne rigtig meget fordi vi har kendt hinanden i så lang tid.
  10. Hvad drømme du om for fremtiden?
    Spille på et rigtig højt niveau og komme på Landsholdet.
  11. Hvem er dit største idol indenfor fodbold kvinder/ mænd ?
    Det ved jeg ikke, har ikke rigtig nogle.
  12. Hvordan har det være at være inde i DBU ?
    Det har været rigtig spændende også selvom, at jeg ikke kom så langt, men nu er jeg inde i
    noget som hedder Høje Målmænd. Det var også sjovt inde i DBU fordi at vi selv skulle styre tingene for det meste og øvelserne var rigtig gode.

Stort TAK til alle tre spillere for at stille op til interview, og alt det bedste til jer alle tre.

Skrevet af Praktikant Mathilde Bøgevig

Deltag i debatten
Del.