Søndag d. 5.8 tog SSB´s 60 bedste ungdomsspillere i alderen 9 til 16 år og 12 trænere af sted på et 6 dages træningsophold i Erritsø ved Fredericia.

Formålet med lejren er at styrke sammenholdet i SSB´s stærke ungdomstrup. Alle hjælper alle og de ældste bliver rollemodeller for de yngste.

Lejren byder på en masse badminton men også mange andre fysiske udfordringer der er med til at skabe et godt motorisk fundament.

Det har stor betydning at sætte spillerne sammen på tværs af alder og køn. I en stor ungdomsafdeling som i SSB, er sammenhængskraften vigtig, hvilket betyder at alle skal føle sig velkommen.

Aktiviteter som målrettet badmintontræning, forskellige andre boldspil, svømmehal, styrketræning, koordinations og balance træning og flere andre fysiske aktiviteter danner rammen om og den succesfulde lejr.

Lejren slutter hvor der er storstilet underholdning den sidste aften. Her underholder alle spillere og et bredt udsnit af trænergruppen.

SSB ungdom er top klar til en ny sæson!!

Kilde: Solrød strand Badmintonklub

Deltag i debatten
Del.