Den 3. august starter et nyt hold op for borgere, der enten har haft kræft eller stadig har det. Holdet hedder Frikvarteret, og det kræver ikke tilmelding.

Har du- eller har du haft kræft, og trænger du til et frikvarter?

Så kom endelig forbi Aktivitets- og Frivilligcentret i Solrød.

Frikvarteret er et mødested, som giver dig mulighed for at mødes med ligestillede på en uforpligtende og uformel måde. Du vil være sammen med andre, som nyder at være kreative, og der er naturligvis forståelse for, at du undertiden er påvirket af din sygdom eller behandling.

Tag dit håndarbejde, redskaber og kreative interesse under armen og kom forbi og få en kop kaffe/the sammen med andre i samme situation.

Frikvarteret er hver fredag fra kl. 10.00 – 12.00 i det kreative værksted på 1.sal i AFC, Solrød Center 85 (lige over for Netto).

Holdet er for alle, og man behøver ikke at tilmelde sig.

Hvis du vil høre nærmere om Frikvarteret, så er du velkommen til at kontakte aktivitetskoordinator Anne Lyck Løfgren Hansen på allh@solrod.dk.

Vi glæder os til at se dig!

Kilde: Solrød Kommune

Deltag i debatten
Del.