Videnscafé på Solrød Bibliotek torsdag d. 3. maj kl. 10

Louise Kaas Mortensen fra VikleHikle kommer og fortæller om, hvad babybæring gør for mor og baby. En baby er skabt til at blive båret og har fra tidernes morgen været vant til at klynge sig fast på mor.

Vikler er bæreredskaber til at bære baby i, så de sidder tæt på mor, og får nærhed og tryghed ved at høre hendes hjerteslag og se hendes ansigt. Louise har båret sin næsten 2 årige datter siden fødslen og har en masse viden og erfaring, som hun brænder for at dele med andre.

Hun har taget en uddannelse til bærekonsulent for at hjælpe gravide og mødre med at give deres baby en god start på livet med babybæring. Louise demonstrerer 4 forskellige bæreredskaber, har forskellige vikler med og der er mulighed for at stille spørgsmål og prøve.

Videnscaféen er gratis, men kræver tilmelding på solbib.dk og selvfølgelig er både små og store velkomne.

Kilde: Solrød Bibliotek

Deltag i debatten
Del.