De vildeste dansetrin står på menuen i uge 39 for skoleelever fra 0.-10. klasse hos danseskolen Love2dance i Solrød Strand. “Skolerne danser” foregår mange steder rundt i landet i uge 39 og er en del af Danmarks største sundhedsprojekt for børn Aktiv Året Rundt. Projektet er støttet af Nordea-fonden.

Solrød Strands børn skal twiste, groove og breake, når de i uge 39 er budt ind til “Skolerne Danser” hos Love2dance.

Fokus er på at have det sjovt, mens der kommer masser af sved på panden. Samtidigt får børnene mulighed for at prøve dans af som mulig fritidsaktivitet.

“Skolerne danser” er en del af Danmarks største sundhedsprojekt for skoleelever, Aktiv Året Rundt, som er støttet af Nordea-fonden. Projektets mål er, at børnene opnår sundere vaner og oplever, at det kan være sjovt at være sund.

Gode og sunde vaner grundlægger vi nemlig i barndommen, så filosofien er, at “Skolerne Danser” sammen med projektets mange andre “idrætsdage” kan give lyst til mere.

– Vi vil gerne vise alle de muligheder, der er for at dyrke sport i Danmark. Der er ikke kun håndbold og fodbold, men også golf, floorball, kampsport, kajak og meget andet, som vi også laver events på hen over året. Målet er, at der kommer flere børn i idrætsforeningerne, så børnene får varige sunde vaner, siger projektleder Anders Flaskager fra Aktiv Året Rundt.

I år deltager 366.687 børn fra hele landet i Aktiv Året Rundt. Det svarer til godt to tredjedele af alle Danmarks skolebørn. Projektet har rod i UC SYDs nationale videncenter KOSMOS (KOst, MOtion og Sundhed), som hører til på UC SYDs campus i Haderslev.

FAKTA OM AKTIV ÅRET RUNDT

Arrangør: UC SYD
Støttet af: Nordea-fonden
Nationale initiativer: Sundhedsugerne, Skolerne Danser, Skolernes Find Vej Dag, Skolebrydedag, Skolebordtennis, Skolernes Floorballdag, Skolernes Klatredag, Skolernes Rugbydag, Skolernes Kampsportsdag, Skolernes Tennisdag, Skolernes Squashdag, Skolernes Golfdag, Skolernes Ultimatedag, Skolernes Badmintondag, Skolernes Cricketdag

Hjemmeside: www.aktivaaretrundt.dk
Antal skolebørn: 366.687
Mød os også på Facebook

Kilde: UC SYD

Deltag i debatten
Del.