Med et mål om at arbejde mere med privatpersoner, har advokat Henrik Skoglund valgt at åbne sin egen virksomhed på egen hjemmebane.  

Henrik Skoglund er opvokset i Solrød og bor her også stadig. Derfor føltes det naturligt for den 28-årige advokat at åbne sit nye firma i sin hjemby. Efter sin uddannelse arbejdede Henrik Skoglund på Frederiksberg og fik her god erfaring med at arbejde med virksomheder i alle størrelser. Han vil stadig arbejde med virksomheder, men nu også med privatpersoner i sin egen virksomhed.

Henrik Skoglund er certificeret boligadvokat med speciale i fast ejendom. Derudover er han også specialiseret inden for områderne entreprise og personskader.

Fremtidsplaner

Fra Skoglund Advokatfirmas start den 1. november er der kun Henrik Skoglund til at drive firmaet, men ønsket er hen ad vejen at udvide med flere ansatte. Advokatfirmaet er at finde på Solrød Strandvej 110 i kontorfællesskab med rådgivingsfirmaet Fuld Valuta. Det er Henrik Skoglunds far, der ejer Fuld Valuta, men de to firmaer skal arbejde uafhængigt af hinanden og med tætte skodder trods de tætte familiebånd.

Skrevet af Randi Pedersen

Deltag i debatten
Del.