Lars Løkke Rasmussen vil, med støtte fra Dansk Folkeparti, nedlægge regionerne og skabe noget nyt. Regionerne står for fald på trods af, at regionerne først nu er ved at have opsamlet den spredte/tabte viden, og samarbejdsformerne efter amternes nedlæggelse for 10 år siden.

I debatten om regionernes nedlæggelse, tales bl.a. om samspilsproblemer mellem sygehuse, praktiserende læge og kommunernes sundhedsydelser. Samspilsproblemerne eksisterer desværre for ca. 6.000 borgere på trods af en ihærdig indsats fra kommuner og regioner. Proportionerne skal dog lige nævnes; Regionernes sygehuse har kontakt med ca. 2,7 mio. danskere årligt. Heraf er der én ud af ti patienter eller ca. 285.000, som har kontakt med flere aktører.

Vores sundhedssystem er billigt. Det er en myte, at Danmark har et af de dyreste sundhedsvæsener i verden. De danske sundhedsudgifter ligger under gennemsnittet for de OECD-lande, som vi normalt sammenligner os med.

Patienterne, formænd for landets patient-, læge- og sygeplejerske-organisationer og sundhedsøkonomer har meget svært ved at se lyset, i at hælde det hele ned af brættet.

Der er problemer i sundhedsvæsenet, men de løses ikke ved at kaste det hele op i luften og love guld og grønne skove.

Kilde: John Wennerwald – Regions- og byrådsmedlem for Socialdemokratiet

 

Deltag i debatten
Del.