Ny sæson med fælles morgensang på Solrød Bibliotek

Tirsdag d. 4. september kl. 9 genoptager Solrød Bibliotek forårets store succes TirsdagsToner og indbyder alle sangglade borgere til fælles morgensang.

Der er kaffe på kanden og sangbøger til alle, når vi mødes omkring klaveret og synger sange fra Højskolesangbogen, den danske sangskat og kendte evergreens.

Der kræves ingen særlige forudsætninger for at være med. Sangglæde, godt humør og lysten til at synge sammen er vigtigere end noder og de rette toner.

Tirsdagstoner varer ca. 45 minutter og er et fast arrangement på Solrød Bibliotek den første tirsdag i måneden – d. 4. september, d. 2. oktober og d. 6. november og d. 4. december – tilmelding er ikke nødvendig.

Kilde: Solrød Bibliotek

Deltag i debatten
Del.