Over 100 børn og voksne gættede med på Havdrup kirkes quiz på høstmarkedet. Der blev svaret godt på de mange spørgsmål, bl.a. om præsterne kan finde på at vaske konfirmandernes fødder, og om der kommer bistader på kirkegården.

Til sidst kunne man skrive gode forslag og idéer til aktiviteter i kirken i fremtiden, og det var der en del, der benyttede sig af. Menighedsrådet ser på de mange gode forslag på menighedsrådsmødet torsdag den 12. september.

Imens man quizzede bød kirken på hjemmebagte småkager. Britta Laursen fra menighedsrådet havde bagt af 2 kg. mel, 2 kg. sukker og 1½ kg. smør. Alle der afleverede svarskema fik også kupon til at hente en is i brugsen. Succesen gentages til næste år.

Kilde: Havdrup Sognehus

Deltag i debatten
Del.