Havdrup Gymnastik skyder opvisningssæsonen i gang: Kom til en forrygende opvisning i Havdrup Idrætscenter d. 1 marts 2014 kl 13:00 – ca 15:30

Foråret er på vej og dermed de flotte gymnastikopvisninger. Havdrup har i år valgt at skyde opvisningssæsonen i gang tidligt med en lille ekstra opvisning med hold fra området.

Det bliver en festlig eftermiddag hvor hold der gerne vil vise deres program flere gange, vil optræde. Der vil i løbet af eftermiddagen være ca. 200 gymnaster og 30 instruktører på gulvet til at underholde og vise hvad de har arbejdet med i vintersæsonen.
Springhold, Rytme/dansehold og TeamGym hold vil være repræsenteret og holdene kommer fra Brøndby Strand i nord og til Fensmark ved Næstved i syd.

Der er gratis adgang for publikum, så kom og vær med til et forrygende show med faner, serier og seje spring.

Det er Havdrup Gymnastikforenings SuperSpringere der står for arrangementet og de og foreningens MiniSuperSpringere vil naturligvis også vise deres programmer.

Deltag i debatten
Del.