Borgerne i Solrød Landsby fik sig en brat opvågning søndag morgen omkring kl. 7, da politiet var på jagt efter en mand kørende i en sort Opel Astra.

Der var 4 politibiler efter manden.

Politiet spærrede vejen af, og manden kørte ind over fortorvet og fortsatte over græs ind i et vejtræ.

På sin vej fik billisten smadret et vejskilt også.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra poltiet på nuværende tidspunkt.

Nye informationer i sagen kommer hvis muligt.

Viborher.dk takker Christian Andersen for tippet

Opdatering fra Midt – og Vestsjællands Politi Mandag den 1.april

Biltyv flygtede fra politiet – Yderholmvej, Solrød

Søndag morgen den 31.marts kl. 07.45 da en patrulje ville lave en rutinemæssig kontrol af en personbil og den fører, valgte føreren at vende bilen og køre væk fra patruljen i høj hastighed.

Politiet kørte efter den flygtende bil, og forsøgte at standse bilen på Værftsvej ved at afskære den vejen. Flugtbilen ramte i den forbindelse patruljebilen, der fik mindre skader, men bilen fortsatte sin flugt videre ad Københavnsvej mod nord.

Flere patruljer deltog i indsatsen, om at standse den flygtende bil, der i krydset ved Roskildevej drejede af mod nordvest ad rute 6. I krydset ved Yderholmvej i Solrød By drejede flugtbilisten til højre og igennem nogle chikaner/vejbump, hvorefter føreren mistede herredømmet over bilen formentlig på grund af for høj hastighed. Bilen kørte af vejen og ramte et skilt, en træ og et hegn, hvorefter den standsede.

Politiet kom frem kort efter og anholdt to personer, der var i bilen. Det viste sig at bilen var stjålet dagen forinden i Brabrand. De to mænd, en 28-årig mand fra Brabrand og en 24-årig mand fra Århus blev begge taget med til politistationen, hvor de blev afhørt til sagen. Den 28-årige fører var frakendt retten til at køre bil og han blev ved en narkometertest testet positiv for hash.

Han blev derfor sigtet for brugstyveri, kørsel i frakendelsestiden, narkokørsel og han fik udtaget en blodprøve. Begge mænd blev løsladt senere på formiddagen, den 24-årige uden at være blevet sigtet for noget. Han havde et større pengebeløb på sig, som politiet beslaglagde, da han skyldte penge til Skat.

Den 28-årige kan forvente at høre mere fra politiet, når resultatet af blodprøven kommer. Derudover kan han forvente yderligere sigtelser, når politiet har opgjort de færdselsforseelser, som han lavede under sin vilde kørsel. Sagen vil senere blive afgjort ved et retsmøde. Ingen personer kom til skade ved episoden.

Kilde: Viborher.dk

Deltag i debatten

Del.