Præst Kristine S. Hestbech arrangerer hvert år en 3-dages pinsepilgrimsvandring for folk i og uden for Havdrup Sogn. Den er yderst populær og sætter fokus på pinsen som den lidt glemte kirkelige højtid, hvor kirken fejrer Helligånden, det tredje led i trosbekendelsen.
”Man kunne også kalde pinsen for livskraften eller kærligheden, og ligesom Pinse på Herrens Mark på Mosede Fort 2. pinsedag, er pilgrimsvandringen med til at give troen krop og sansning. At vandre i det smukke maj-forår er i sig selv som at “gå i det hellige”, siger Kristine, som i år går i området ved Villingerød i Nordsjælland sammen med sine over 30 deltagere.
Deltag i debatten