Torsdag d. 22 februar kl. 13.20 fik politiet en henvendelse fra en opmærksom borger, som undrede sig over, at en bronzefarvet personbil med rumænske nummerplader og med flere mænd i kørte rundt i området.

En af mændene havde bl.a. kortvarigt været inde i et supermarked. Politiet kørte til området og fik kontakt til den rumænske bil, hvori der var tre mænd på 19, 19 og 23 år alle fra Rumænien.

Den ene 19-årige havde imidlertid et forbud mod at opholde sig i Danmark, hvorfor han blev anholdt og sigtet for overtrædelse af sit indrejseforbud jf. udlændingeloven.

De to øvrige mænd fik lov til at fortsætte, da politiet ikke fandt grundlag for at gribe ind over for dem.

Den anholdte, 19-årige rumæner vil blive fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Roskilde fredag.

Kilde: Midt – og Vestsjællands Politi

Deltag i debatten

Del.