Anden påskedag – mandag den 2. april kl. 11 – er der familiegudstjeneste i Solrød Strandkirke, hvor børn i alle aldre kan opleve påskens mange begivenheder.

Du kommer rundt i hele kirken og skal bl.a. deltage i festoptog med palmeblade, fællesspisning ved alteret og slå søm i et bræt. Sidst men ikke mindst kommer du til at opleve påskemorgens under, hvor Jesus genopstod.

Efter gudstjenesten er der æggekage til alle, og i det kreative værksted kan børnene lave påskekyllinger og engle. Hvis vejret er godt, har påskeharen gemt chokoladeæg i haven, som du kan være med til at finde.

Kilde: Solrød Sogn

Deltag i debatten
Del.