Opel har nu priserne klar på privatleasing af de fleste modeller efter regeringens ændring af registreringsafgiften. I mange tilfælde uden prisstigninger. Det er stadig muligt at køre Astra til 3.095 kr. pr. måned.

Nye skatteregler for leasing har givet bilbranchen og leasingselskaberne udfordringer med fortsat at kunne tilbyde kunderne billige leasingbiler. I mere end en måned har det således ikke været muligt at privatlease en Opel, der har afventet en fortolkning af de nye regler for beregning af registreringsafgift.

Men nu kan Opel Danmark løfte sløret for de nye priser, der omfatter det meste af modelprogrammet – fra Corsa til Insignia.  Det er i mange tilfælde lykkes at fastholde prisniveauet fra før de nye regler, så det for eksempel stadig er muligt at køre Insignia for 3695 kr. pr. måned dog med 5000 kr. mere i førstegangsydelse, så man nu skal betale 14.995 kr.

Astra priserne er stort set også de samme som før og med samme lave udbetaling på 4995 kr. På visse modeller er ydelsen endda faldet. Det gælder for eksempel en af de mest populære privatleasingbiler Astra Sports Tourer med 1,4T benzinmotor på 150 hk, der nu koster 3495 kr. pr. måned mod tidligere 3695 kr.

SUV nyhederne Crossland X og Grandland X er også kommet med i programmet for privatleasing. Grandland X kan privatleases for 3795 kr. pr. måned, og den mindre Crossland X for 2395 kr. pr. måned.

I alle tilfælde er ydelserne beregnet på 15.000 kilometers årlig kørsel over en tre årig periode. Opel har i forbindelse med lanceringen af de nye privatleasingpriser indgået samarbejde med Nordania Finans.

Kilde: Erik Morsing

Deltag i debatten
Del.