Søndag den 7. januar kl. 14 kan du i Solrød Strandkirke høre to unge stjernemusikere spille smukke violinsonater sammen.

Violinisten Anna Egholm bliver akkompagneret af pianisten Filip Strauch, og på programmet er Cesar Francks fantastiske violinsonate og to værker af Maurice Ravel; Gaspard de la Nuit og Tzigane.

Francks sonate er måske et af de allerstørste værker for violin og klaver. Værket har endda fået en plads i verdenslitteraturen, nemlig i Marcel Prousts På sporet af den tabte tid. Begge Ravels værker er meget virtuose, og i Tzigane er der en eksotisk atmosfære og en fuldkommen vild finale.

Filip Strauch har spillet flere koncerter med Anna Egholm.

Anna Egholm har vundet mange konkurrencer, bl.a. Øresundssolist, Nordisk Solistkonkurrence og Jacob Gade-konkurrencen. Hun har været solist med bl.a. Radiosymfoniorkesteret, Malmø Symfoniorkester og Bergen Filharmonikerne og har optrådt både i Carnegie Hall og Disney Concert Hall i Los Angeles.

Slovakiske Filip Strauch er uddannet på konservatorier i sit hjemland, Rusland og København, hvor han debuterede fra solistklassen i 2016 og samtidig vandt en konkurrence som bedste pianist.

Ved nytårskoncerten er der fri entré og forfriskninger i pausen.

Velkommen og godt nytår!

Kilde: Annette Forsberg de los Reyes

Deltag i debatten
Del.