Et nyt og enigt byråd underskrev fredag eftermiddag den nye konstitueringsaftale. Aftalen peger på Niels Hörup som borgmester.

De havde knapt forladt tirsdagens valgcafé på Rådhuset, før de nyvalgte partier og lister atter havde indfundet sig i netop dette lokale. Denne gang var det dog for at underskrive den nye konstitueringsaftale – og det blev gjort med en hyggelig tone omkring bordet. For selvom alle partier og lister ikke havde mulighed for at være fysisk tilstede, så blev den nye konstitueringsaftale underskrevet af et enigt nyvalgt byråd.

Konstitueringsaftalen er en lovpligtig aftale, som flertallet af det nye byråd skal indgå og underskrive. Det er i denne aftale, at man peger på, hvilke af de nyvalgte byrådsmedlemmer der skal have borgmester- og udvalgsposter de kommende fire år.

Aftalen peger på Niels Hörup (V) som borgmester, mens Claus Redder Maden (A) bliver 1. viceborgmester. Kim Sunesen (V) bliver 2. viceborgmester.

Som borgmester bliver Niels Hörup automatisk formand for Økonomi-, teknik- og miljøudvalget, mens Ivar Haugaard-Hansen (V) ligeledes fortsætter som formand for Social-, sundheds- og fritidsudvalget. Kim Sunesen (V) tager formandsposten i Familie- og uddannelsesudvalget.

Du kan se hele konstitueringsaftalen HER

Aftalen træder i kraft 4. december, hvor der er konstitueringsmøde i det nye byråd.

Kilde: Nadia Ankerfeldt Rasmussen

Deltag i debatten
Del.