Med den nye gymnasieform er der lagt op til, at alle elever indleder gymnasietiden med et grundforløb. Efter tre måneder har eleverne på Køge Handelsgymnasium valgt studieretning, og nye klasser er blevet formet. Men hvordan giver man eleverne en ny god start? På Køge Handelsskole skete det med hjælp fra 3.g’erne, som har været på Kursuscentret KHS for at lære facilitering, for at bistå den nye begyndelse.

Den nye gymnasiereform betyder, at eleverne ikke på forhånd skal vælge studieretninger. I stedet skal det nye korte grundforløb introducere eleverne til de forskellige fag og studieretninger, og først til sidst i grundforløbet skal eleverne vælge deres studieretning. Det kalder naturligt på en ny runde teambuilding og navneleg for, at de nye klasser kommer god fra start. På Køge Handelsgymnasium havde man valgt at lade 3. års klasserne på innovationsstudieretningen stå for kick off første dag i de nye klasser med nye redskaber. Eleverne var god tid i forvejen blev sendt op på Kursuscentret KHS på Køge Handelsskole for at lære hvordan man facilitere processer og lave drejebog for intro i de 13 nye klasse.

”Vi har vejledt 3.g’erne i brugen af facilitering og hvad det vil sige at være gamemaster og gameplayer samt vist dem hvordan man udarbejder en drejebog for et forløb som facilitator. Begge innovationsklasser har i mindre grupper udarbejdet deres egen drejebog for, hvordan de nye 1.g klasser skal lære hinanden godt at kende,” fortæller uddannelseskonsulent Annette Færch, som sammen med udviklingskonsulent, Rikke Lunde Madsen, har stået for workshoppen på Kursuscentret KHS.

Eleverne i de to 3. års klasser blev dermed godt rustet til at smelte de nye 1.g’ere sammen efter faciliteringskurset hos Kursuscentret KHS – og de lærte på egen krop, hvad det vil sige at ’være på’ som underviser, da de stod for 1.g’ernes introduktionsdag: ”Vi følte os godt forberedte til at tage imod de ny inddelte 1.års klasser. Kursuscentret havde givet os mange gode råd til, hvordan vi skulle mødelede og ’performe’ med selvtillid, og samtidig være opmærksom på at overholde tiden. Vi fandt ud af, hvor svært det er at gøre begge dele, men det lykkes os at skabe en god stemning, og at ryste eleverne godt sammen, ” fortæller Simone Sørensen, der var en af facilitatorerne fra 3l på Køge Handelsgymnasium.

Sammen fagligt og socialt

Som en del af sammensmeltningsproccesen skulle 1.g’erne på dag to lave en kortfilm i samarbejde med det omrejsende Lommefilm.dk. De små film skulle være små kampagner for at få unge til at drikke mindre: ”Drik mindre, fest mere” var overskriften til dagens opgave. Det førte til en masse små sjove film, og det arbejde bidrog til at etablere nye relationer i 1.g klasserne. Ved afslutningen af dagen blev der vist film i KHS Cafe, og den bedste film blev kåret som vinder efter sms afstemning, hvor alle de tilstedeværende stemte på deres favoritfilm. Vinderen var filmen “Hvilket blink foretrækker du?”, som var lavet af en gruppe fra 1. m. Den havde stor succes på grund af dens sjove ordspil, perspektiver og slutning. Gruppen vandt biografbilletter og er nu med i hovedkonkurrencen (kan læses mere på lommefilm.dk). Konkurrencen har skabt et godt sammenhold mellem de medvirkende i alle filmene og i klasserne allerede. Projektet gav eleverne mulighed for at lære hinanden at kende, og lærerne fik anledning for at lære elevere og de nye klasser at kende.

Kilde:

Deltag i debatten
Del.