Forfatter og debattør Anna Arendse Thorsen har før gæstet Køge Handelsgymnasium og talt om sin litteratur, om autofiktion – og hvad der ellers ligger læserne og forfatteren på sinde. For Anna Arendse Thorsen giver møderne med læserne på skolebesøg som led i fx danskundervisningen stor menig.

”Jeg er meget bevidst om, at det er vigtigt at have en finger på pulsen hos sin målgruppe,” siger Anna Arendse Thorsen i forbindelse med et besøg på Køge Handelsgymnasium, hvor tre klasser 1d, 1m og 2j og deres dansklærere, Heidi Thaysen Højberg, Signe Tjørnløv og Louise Palme, havde temadag med og om Anna Arendse Thorsen.

”Jeg har aldrig troet på idéen om den introverte forfatter, der sidder i sit babelstårn, og observerer og beskriver verden oppefra. Jeg lovede mig selv tidligt, at jeg i hvert fald aldrig skulle blive en af den slags voksne forfattere, der skriver ungdomslitteratur, uden at have nogen idé om, hvad der rør sig blandt de unge – den slags fortolkninger bliver ofte klichéfyldte og uinspirerede, og man ender med at reproducere nogle forfejlede idéer om, hvem de yngre generationer er,” siger Anna Arendse Thorsen.

”Jeg opfordrer altid eleverne til at forholde sig indholdsmæssigt til det stof, de arbejder med, og stole på deres egne vurderinger – kan de lide det de læser? Fungerer det for dem? Kan de genkende sig selv i teksterne, eller er det bare uforståeligt bras? Jeg har altid haft det sådan, at de forudsætningsløse kunstoplevelser i virkeligheden er de mest reelle og prisværdige.

Anmeldere, litteraturkritikere og redaktører læser teksterne ind i en kontekst, men ude på skolerne får jeg nogle uforbeholdne meninger. Og så suger jeg til mig af al inspirationen – jeg ser på de unges tøj, deres måde at snakke til hinanden og mig – og den viden trækker jeg på, når jeg skriver nyt,” siger Anna Arendse Thorsen.

Det typiske indtryk

”Når eleverne er vant til at læse tekster med afdøde forfattere, er det med til at skabe en distance mellem litteraturen og virkeligheden. Der kan godt gå lidt ”se giraffen!” i den, når der så pludselig står en levende forfatter, ikke meget ældre end dem selv og som tilmed skriver om ting eleverne kender fra deres egen hverdag,” fortæller Anna Arendse Thorsen.

”Jeg skriver autofiktion og mine tekster beskæftiger sig med emner som seksualitet og psykisk sygdom. Det kan virke provokerende på nogle af de unge, særligt når disse emner ikke længere bare er ord på et papir, men pludselig bliver personificeret i klasselokalet for øjnene af dem. Det kan være en grænseoverskridende, men også en øjenåbnende oplevelse for dem, tror jeg.

Forholdet mellem det lyriske jeg og forfatteren, er spændende, og jeg får ofte spørgsmål som “hvor går den personlige grænse for hvor meget du vil dele?” Så plejer vi at få en god snak om forskellen på privat og personligt. Jeg plejer at sige, at jeg frem for alt forsøger at tage hensyn til mine omgivelser – mine venner, familie og kæreste – fordi det er mig, der har valgt at jeg ville skrive, ikke dem. Og så er der altid nogle som lige skal høre, om man tjener gode penge som forfatter. Det kan jeg så blankt afvise,” siger Anna Arendse Thorsen og fortsætter: ”Jeg havde fx en skøn dag på Køge Handelsgymnasium, og jeg tog fra skolen med en masse nye vinkler og fortolkninger. De to 1.g-klasser arbejdede med nogle af mine nyere digte, som jeg ikke har arbejdet med i undervisningssammenhæng før, og at høre hvordan de kunne få nye spændende fortolkninger ud af linjerne – fortolkninger, som jeg aldrig havde overvejet – var mega sjovt.

Jeg glæder mig meget til at læse de tekster, som kom ud af besøget, nu da eleverne i 1d og 1m selv skal i gang med at skrive digte, og eleverne i 2j skal skrive kronikker om et emne, der betyder noget for dem,” siger Anna Arendse Thorsen.

Kilde: Køge Handelsskole

Deltag i debatten
Del.