Fredag aften i næste uge sætter rigtig mange danskere formentlig tænderne i en saftig omgang andesteg. Det er nemlig mortensaften og dermed tid til at markere mortensdag, som falder lørdag den 11. november, og det gør vi jo som bekendt ved at spise gås eller and aftenen før.

I min familie har vi altid fejret mortensaften med and – eller gås, hvis vi var mange – og jeg har altid set det som en speciel dag. Da jeg var en lille dreng, mente jeg også, jeg burde få en gave, når nu det var ‘min’ dag, fordi jeg hedder Morten. Det skete dog aldrig, og jeg syntes egentlig, det var lidt kedeligt, at det eneste særlige ved aftenen, var den gode mad.

Det har jeg så til gengæld lært at sætte pris ekstra på senere, men her først lidt om historien bag den særlige novemberaften.

Martin blev til Morten

Den Morten, som vi fejrer, hed faktisk Martin og var biskop af Tours. Han levede i 300-tallet og blev kendt som en hellig mand, som kunne helbrede syge og vække døde til live. Puha – navnet forpligter.

Martin var i hæren, men forlod den for at blive munk som tyveårig, og hans gode ry gjorde, at befolkningen i Tours ville have ham som biskop.

Det ville han dog ikke være. Han gemte sig derfor blandt gæssene, da befolkningen kom for at udnævne ham som biskop, men gæssene skræppede op og afslørede dermed Martin, som alligevel endte med at blive biskop for byen.

Som hævn krævede den nye biskop, at alle husstande en gang om året skulle slagte mindst én gås og spise den på dagen, hvor gæssene havde afsløret ham. Dermed fik han sin hævn over de højlydte gæs.

Maden slår gaverne

Nå, men som nævnt er mortensaften en fast tradition i min familie, og nu – som 34-årig – ser jeg meget frem til den lækre and. Jeg har nemlig lært at sætte pris på gode traditioner (og ikke mindst god mad), og jeg synes faktisk, de er utroligt vigtige at holde i hævd.

En hel aften med hygge og familie er selvfølgelig mere værd end gaver, og det er netop det, traditioner kan. At samle dem man holder af om en god begivenhed. Ligesom julen, påsken og sankthans også gør det.

Jeg er i dag far til to små, søde drenge på et år tre år, og jeg vil da i høj grad sørge for at føre de gode traditioner videre til mine sønner. For der dukker hele tiden nye traditioner op. Det er helt fint – så længe de gode, gamle, danske traditioner også markeres. God mortensaften til alle, når den kommer – og ikke mindst velbekomme.

Morten Scheelsbeck
Journalist
Solrød Strand​

Deltag i debatten
Del.