Tirsdag den 8.maj kl. 12.41 fik en mand besøg på sin adresse på Hovedgaden, hvor flere udenlandske personer tilbød at rense tag for anmelderen. Anmelderen ønskede ikke arbejdet udført, og han fik de pgl. væk fra stedet igen. De kørte i en hvid udenlandsk indregistreret bil.

Kl. 1835 var en beboer på Højdevej udsat for nøjagtigt det samme. Her var svaret til den engelsktalende mand, at man ikke ønskede noget arbejde udført.

Politiet skal advare imod, at man indgår aftaler med personer, der blot henvender sig og tilbyde at lave arbejde på tag, have eller andre ting. Dels er det ulovligt, og dels medfører det erfaringsvis problemer med afregning for arbejdet, der ofte hævdes at være meget dyrere end aftalt.

Derfor kan vi anbefale ovennævnte fremgangsmåde, at man siger nej tak til at få arbejde udført, og at man i stedet ringer til politiet, der gerne vil tale med de pgl. udlændinge.

Kilde: Midt- og Vestsjællands Politi

Deltag i debatten

Del.