Endnu en dag med personfarlig kriminalitet i Solrød. Denne gang en imbecil mandsperson, som valgte at true et personale i en børneinstitution på livet og senere true en ældre mand på vejen.

Det er ikke længe siden (og vi har i øvrigt ikke hørt mere), der blev skudt i centeret. Samme uge hvor en dreng blev røvet og en taxichauffør ligeledes udsat for røveri. I sommer blev en herre lænket til en radiator (her er gerningsmændene heller ikke fundet). Nogle siger vi ikke skal blæse noget der ikke er, til noget stort op. Til dette kan vi lægge en pokkers masse tricktyverier til, salg af euforiserende stoffer i byen.

Tror i kære politikkere på rådhuset, at man bare kan lukke øjnene og ørerne og tro det forsvinder?. Det kan man ikke.

Dette problem forsvinder ikke, men vil vokse sig større, hvis der ikke blev sat en prop i. Vi bliver nød til at varetage borgernes sikkerhed og få fjernet de problemer og få i gangsat forebyggende arbejde – Det hjælpe ikke at holde dialog kaffe-slapperas møde med politiet en gang i kvartalet og høre deres statistikker.

Brug jeres folkevalgte stemmer til at stille krav til øget sikkerhed, synlighed konsekvens i bybilledet døgnet rundt. Vi har ikke brug for løfter – men handling.

Ulrik Nick Lassen
Spidskandidat Solrød byråd
Folketingskandidat Greve/Solrød
ula@nyeborgerlige.dk

 

Deltag i debatten
Del.