Solrød Kommune har de seneste år søsat en række initiativer, som har optimeret byggesagsbehandlingen.

Byggeinformationsmøder for borgere, ”gå-hjem-møder” for professionelle byggeaktører og forhåndsdialogmøder i forbindelse med erhvervsbyggeri. Det er nogle af de tiltag i byggesagsbehandlingen i Solrød Kommune, som de senere år har givet en hurtigere og smidigere byggesagsbehandling.

”På møderne har vi mulighed for at komme i dialog med bygherrerne på et tidligt tidspunkt, og det har resulteret i, at vi får afstemt forventningerne, og flere byggeansøgninger er som udgangspunkt udfyldt fyldestgørende, hvilket tilsammen har givet en hurtigere og mere tilfredsstillende byggesagsbehandling”, fortæller teknisk chef Jens Bach.

Deltag i debatten
Del.