Jeg hedder Jette Johansen og jeg er specialiseret i at arbejde med og igennem Den Nye Tids Energi.

Jeg møder og arbejder med mine klienter og kursister i Den Nye Bevidsthed med høje energifrekvenser. Gennem min intuition, klarfølelse, klarhørelse og klarsyn får jeg vist hvilke problemer du går og bokser med.

I helikopterperspektiv ser jeg det overordnet billede af dig som menneske og hvorfor du er udfordret lige nu.

Det gode er, at jeg også ser og mærker alle dine stærke sider, dit potentiale, dine evner og talenter. Ja jeg ser faktisk, med stor taknemmelighed, hele dig på dit smukke sjælsplan.

Dette store klarsynsbillede af dig giver optimale vilkår for at vejlede og støtte dig gennem dine udfordringer, så du finder dit nye ståsted i livet.

Mange års erfaringer har lært mig, at der er mange faktorer der spiller ind, når du skal skabe afgørende forandringer i dit liv:

  • Derfor ser jeg på din psyke og sindets kringelkroge, om der er fastlåste følelser og gamle traumer, der holder dig fanget og stopper din forandringsproces.
  • Jeg ser også din fysiske krop. Om der er sygdomme, stress påvirkninger, dårlige spisevaner eller om der er mangel på essentielle vitaminer og mineraler.

Værktøjer der forandrer

Mine behandlingsmuligheder er mange og jeg fletter ofte flere sammen – alt efter hvad du har brug for:

  • Multivejledning og Formidling – indgår i stort set alle mine sessioner, når vi ser på, hvorfor din situation er som den er – og hvordan du kommer videre i dit liv gennem konkrete handlinger.
  • Healing i Den Nye Tids Energi – er en healing der løfter og støtter dig, så tidligere tunge påvirkninger forløses.
  • Sindsro behandlinger – afhjælper stress, uro og tankemylder. Behandlingerne skaber en fornyet forbindelse til din krop, så den falder til ro og slapper af.
  • Sjælslæsning – her henter og formidler jeg oplysninger fra dit sjælsarkiv (Akasha’en) om dine mange gaver, evner og talenter, som du bringer med ind i dette jordiske liv og du får også overblik over, hvor du som sjæl oprindelig udspringer fra.
  • Biopati – her ser og tester jeg din fysiske krop. Er der ting du ikke tåler, mangler du vitaminer og mineraler, er der behov for at styrke kroppen gennem udrensning, eller er der måske fysiske symptomer der påvirker din hverdag negativt.

Ønsker du forandring og transformation i dit liv?

Men mangler hjælp til at forløse de gamle barrierer og blokeringer der hele tiden stopper dig … Jeg har hjulpet mange mennesker til et bedre liv – og jeg vil også kærligt og støttende hjælpe dig videre i livet.

Kontakt mig på tlf. 25 15 89 31 eller mail jette@soulandbody.dk

Jeg har klinikken SOULANDBODY i Helsehjørnet i Solrød, hvor jeg arbejder med 1:1 sessioner, telefon/skype sessioner og afholder kurser.

Du kan læse mere om mine sessioner og behandlingsformer på hjemmesiden:  http://soulandbody.dk/

Længes du efter at være en del af en spirituel udviklingsgruppe?

Jeg har igennem flere år sammensat forskellige udviklingsforløb, som løber over 5 aftener (1 gang per måned).

Hver gang vi mødes formidler jeg et nyt tema med stor læring og visdom – og som altid er tilpasset gruppens behov.

Deltagerne modtager stor energi-healing eller en dyb meditation. Og til hver aften henter jeg individuelle beskeder til hver deltager fra deres sjælsarkiv (Akasha’en).

Kort fortalt vil både temaet, healingen, meditation og de individuelle beskeder sætte gang i en stor udviklingsproces hos hver deltager.

Du kan læse mere om spirituelle udviklingsforløb her:http://soulandbody.dk/kursus/

Kilde: Soulandbody v. Jette Johansen

Deltag i debatten
Del.