Er du en pige mellem 8 og 14 år? Og elsker du at lave videoer og film eller vil du gerne i gang? Så meld dig til DigiPippis workshop på Solrød Bibliotek lørdag d. 18. november kl. 10-14.

I dag har rigtig mange børn og unge en YouTube kanal – eller ønsker sig en – men der er stor forskel på, om den er spændende eller ej!

På denne workshop lærer du at lave videoer, som andre gerne vil se. Uanset, om de er af dig selv eller af andre. Samtidig får du hjælp til at tænke over, hvad du lægger i en video, for det er ikke alt, som er fedt at se på senere.

Vi snakker også lidt om det der med at lægge noget online, og derfor har vi samlet gode råd fra YouTubere, du måske allerede kender.

Du får hjælp af en flok seje kvinder – rollemodeller fra DigiPippi – der alle sammen ved en hel del om teknik og video.

Vi sørger for at du får en sjov og hyggelig dag og kommer i en god gruppe og sammen med dine veninder, hvis I tilmelder jer sammen.

Vi laver ikke en YouTube kanal til dig. Det skal du snakke med dine forældre om.

Medbring en opladt mobiltelefon eller tablet og tænk gerne over, hvad du vil lave video om, før du kommer.

Det koster 40 kr. at deltage og tilmelding foregår på solbib.dk.

Kilde: Christine Karen Kofoed

Deltag i debatten
Del.