Liberal Alliance har ført en anstændig valgkamp, hvor alle kandidater på opstillingslisten gav  sig 100 %.

Det resulterede i kanont valg for Liberal Alliance, hvor partiet fik 873 stemmer. På trods af en fremgang på 40 % i forhold til afgivne stemmer ved kommunalvalget i 2013, så må Liberal Alliance nøjes med et mandat i byrådet, som besættes af Emil Blücher.

Lokalformand Regine Hovmøller udtaler: “Vi har ført en anstændig og moderne valgkamp, hvor vi har anvendt godt blikfang og de sociale medier til at nå vores vælgere. Det har vi gjort fordi, at vi er et parti som tænker nyt og fordi vi ønsker forandring.”

Emil Blücher udtaler: “Det har været fantastisk, intet mindre. Jeg ser frem til, at vi nu kan arbejde for mere frihed, højere vækst, mindre bureaukrati og lavere skatter samt kortere skoledage og natbusser til Havdrup.”

Peter Sjølin udtaler: “Jeg har haft mange gode oplevelser og det har været en fremragende valgkamp. Nu starter forberedelserne til næste kommunalvalg”.

Zascha Cathleen udtaler: “Jeg har som ny kandidat fået en del positive tilbagemeldinger og er blevet så meget klogere på politik, og selvom det ikke blev til en stol i byrådet denne gang, så vil jeg målrettet arbejde videre mod næste valg! KV17 – En oplevelse jeg ikke ville have været foruden.”

Kilde: Peter Sjølin

Deltag i debatten
Del.