Lørdag den 16. juni kl. 12.45 anmeldte en 41-årig kvinde fra Solrød Strand, at hun havde fået stjålet sin skråtaske med bl.a. en mobiltelefon i under en cykeltur til indkøbscentret Waves.

Da hun skulle parkere sin cykel, var tasken væk og formentlig stjålet. Kort efter anmeldelsen oplyste den 41-årige, at mobiltelefonen kunne spores til Jernbanegade, Køge.

Politiet kørte til området og fik i den forbindelse kontakt til en 81-årig kvinde fra Greve, som var på vej til politistationen for at aflevere den fundne taske som hittegods.

Politiet overtog herefter tasken med alt indhold og afleverede den senere til den glade ejer.

Hvorvidt der er tale om et tyveriforhold, eller om tasken blot blev tabt under cykelturen, forsøger politiet nu at finde ud af.

Kilde: Midt – og Vestsjællands Politi

Deltag i debatten

Del.