Rigsarkivar Asbjørn Hellum fortæller om Statens Arkiver og hvad lokal- og slægtshistorisk interesserede kan bruge Statens Arkivers enorme samlinger til.
Mød museumsinspektør Kamilla Hjortkjær, der vil vise rundt i udstillingen Mod Nye Tider
Mød arkivar Ruth Hedegaard og nogle af de frivillige på Greve Lokalarkiv.
Det er efterhånden blevet tradition, at der sker forskellige ting på Greve Museum den 2. onsdag i måneden, hvor der er åbent fra kl. 13.30 til kl. 21.
Kl. 19 vil leder af Statens Arkiver Asbjørn Hellum fortælle om Statens Arkiver og mulighederne for at søge historiske oplysninger om personer, emner, begivenheder og lokale forhold gennem tiderne. Der vil blive vist eksempler på materiale og oplysninger fra Greve Kommune.
Kl. 15 vil museumsinspektør Kamilla Hjortkjær vise rundt i museets permanente udstillinger Mod nye tider og Grevegård – fra universitetsgård til museum.
Kl. 15-17 vil arkivar Ruth Hedegaard invitere interesserede til at møde nogle af de frivillige på Lokalarkivet og fortælle om, hvad de laver og har lavet til stor gavn for arkivet og mulighederne for at finde oplysninger.
Der er således flere gode grunde til at besøge museet onsdag den 13. august, og husk, at der er som sædvanligt gratis adgang både til udstillinger og til foredrag og rundvisning.