Har du helt styr på alle kroppens organer, muskler, knogler og kropsdele? Ellers har du muligheden, når Kropumuligt Banko løber af stablen torsdag d. 1. marts kl. 16 på Solrød Bibliotek.

Spillet er, som vi kender det, men i stedet for tal består bankopladerne af ord og billeder af forskellige kropsdele. Vi læser højt fra bøger om menneskekroppen og når du genkender din kropsdel streges den ud.

Der spilles om både én række fuld og en hel plade og vi lover gode præmier. Som ekstra gevinst quizzer vi også om kroppens imponerende og overraskende mekanismer og du bliver klogere på menneskekroppen og får god træning til hjernen.

Det er gratis at være med, men kræver tilmelding på www.solbib.dk eller ved henvendelse på biblioteket.

Kropumulig banko er en del af et stort fælles videnskabstema, hvor 66 biblioteker og Danmarks Radio hylder, belyser og begejstres over videnskaben i hele 2018. I foråret er det kroppen, der lægges under mikroskopet i temaet ”Viden Skaber os”

Kilde: Solrød Bibliotek

 

Deltag i debatten
Del.