Open secret – en koncert med plads til ro og fordybelse i musikstilen Holy minimalism. Ved Kammerkoret CAMERATA i Solrød Strandkirke søndag den 8. oktober kl. 16.00

Holy minimalism er en af de mest betydningsfulde bølger indenfor moderne religiøs musik.
Stilen er inspireret af tidlig musik og mangfoldige spirituelle traditioner og er kendetegnet
ved en enkel og afvekslende form, der skaber musikalske rum for fordybelse og eftertanke som modspil til den moderne verdens puls.

CAMERATA har et nært forhold til komponisterne Arvo Pärt, John Tavener og Henryk Górecki, der er nogle af de førende komponister indenfor denne musikstil og korets fortolkning af denne genre var afgørende for, at de i juli vandt London International A Cappella Choral Competition.

Koncerten er blevet til i samarbejde med den fremtrædende, unge, svenske komponist Tobias Broström og består af a cappella korværker komponeret af nogle af stilens førende komponister.

Korsatserne bindes sammen til en meditativ helhed af uafbrudt musik ved
instrumentale overgange, komponeret specifikt til koncerten af Broström selv.

Program:

Foruden Tobias Broströms nykomponerede musik består koncerten af:

John Tavener: The open secret, Song for Athene, The lamb
Arvo Pärt: Christ is the Morning Star, The Woman with the Alabaster Box, Which was the the Son of…
Henryk Górecki: Three Lullabies

Der er fri entré

Efter koncerten er der mulighed for at nyde et glas vin.

Kilde: Solrød Sogn

Deltag i debatten
Del.