I samarbejde med SuperBrugsen inviterer FDF Havdrup alle til Havdrup familieløb lørdag den 11. maj.

Der er lagt op til nogle hyggelige timer, med familien rundt i Havdrup, hvor det er lige meget om du går, løber eller ruller – kort sagt det vigtigste er ikke hvor hurtigt du gennemfører ruten, men hvor hyggeligt vi har det sammen.

Dagen starter med fælles morgenmad fra klokken 8 og inden løbet skydes i gang klokken 10:00 er der fælles opvarmning under kyndig ledelse af Bitten Aksvig. Ruterne er hhv. 3 km, 5 km eller 10 km. Rundt i Havdrup by med depot ca midtvejs.

 

 

Der er medaljer til alle der gennemfører turen.

Der er mulighed for køb af mad og drikke i målområdet og hygge sig med aktiviteterne på pladsen.

Prisen er kun kr. 25,- pr. deltager. Prisen inkluderer depot på ruten og medalje til alle der gennemfører turen.

Yderligere informationer kan findes på fb.com/havdrupfamilie og på flextilmeld.dk/fdfhavdrup

 

 

 

 

 

Har din virksomhed/ forening lyst til at støtte eller have en bod i start/ målområdet er der mulighed for dette. Kontakt os for yderligere information på FDF@Havdrup.dk

Kernen i FDF er fællesskabet. Både for børn og voksne. Det at lege, hygge, grine og tale sammen og at blive mødt med respekt uanset baggrund, alder eller evner. I FDF tror vi på potentialet i hvert enkelt menneske, og det præger den måde, som de er sammen på.

I FDF vil vi gerne inspirere børn til at tænke kreativt og bruge fantasien. Gennem leg, rollespil og opfinderi udfordrer de sig selv, og den verden vi lever i. Derudover kan de konkrete aktiviteter variere. Leg, fantasi og friluftsliv udgør ofte den røde tråd.

I FDF møder børn og unge engagerede voksne, der har en holdning til livet. FDF bygger på et kristent livssyn, og de forsøger at formidle de kristne fortællinger og værdier på en måde, der er relevant for moderne børn, unge og voksne. Det er værdier som for eksempel tolerance, tilgivelse og næstekærlighed. Det er dog ikke et krav, at man tror på Gud, for at gå til FDF. Det er vigtigt for FDF, at der både er plads til tro og tvivl.

FDF giver et godt afsæt i livet. Mange FDFere har igennem FDF fået stærke sociale kompetencer, har lært at tænke ud af boksen, og har sans for at vælge til og fra overfor de vigtige ting i livet. FDF giver børn og unge en ballast og et ståsted at møde verden fra.

I FDF mødes børn og unge med et kristent livs- og menneskesyn, der viser, at vi som mennesker er skabt til fællesskab og er ligeværdige uanset baggrund. Aktiviteterne i FDF er mangfoldige.

Kilde: FDF Havdrup

Deltag i debatten
Del.