Fra strømer til tv – et ærligt og livsbekræftende foredrag

Tirsdag d. 9. oktober kl. 19-21 gæster Kristian Bech Solrød Bibliotek. Kristian Bech er vært på TV2’s reportageprogram Station 2: TÆT PÅ og tidligere politiassistent.

Kristian Bech var i sine mange år i politiet alt fra gadebetjent til efterforsker, samt en del af en af politiets hemmelige overvågningsenheder. Hør alle de sjove, skræmmende og hjerteskærende episoder fra hans tid som politibetjent – en tid fyldt med udfordringer, sammenhold, underretninger og tvivl.

Foto: Lars E

Kristian fortæller også, hvordan han tog sit job op til overvejelse, og i en alder af 38 besluttede at vende op og ned på sit arbejdsliv. Det handler om at turde være sig selv, uanset hvilken opgave man måtte stå med.

Kristian Bechs fortæller med et glimt i øjet, og foredraget er fyldt med både humor og alvor.

Det er gratis at deltage, men kræver tilmelding på www.solbib.dk.

Kilde: Solrød Bibliotek

Deltag i debatten
Del.