Hvordan er det nu lige generation Z opfører sig, og hvordan udvikler fremtidens arbejdsmarked sig. Det er meget andet inviteres lokale virksomheder til at komme og høre om på morgendialogmøde.

Mange virksomheder efterspørger kvalificeret arbejdskraft. Men hvordan ser fremtidens arbejdsmarked ud, og hvordan tiltrækkes og fastholdes de nye talenter? Det kan du komme og høre mere om, når Solrød Byråd inviterer alle lokale virksomheder til morgendialogmøde torsdag den 24. maj.

På programmet er bl.a. fremtidsforsker Marianne Levinsen, der vil fortælle om fremtidens arbejdsmarked, og Jesper Nyholm fra 7peaks.dk, som vil dele sin viden om den nye generation Z. Også borgmester Niels Hörup og direktør for Væksthus Sjælland, Mads Váczy Kragh er en del af det spændende program.

Der er altså lagt op til en formiddag fyldt med viden, inspiration, dialog og konkrete handlemuligheder, der skal gøre lokale Solrød-virksomheder klar til fremtidens arbejdsmarked.

Du kan tilmelde dig arrangementet på www.erhvervscentret.greve.dk under “Arrangementer”.

Kilde: Solrød Kommune

 

Deltag i debatten
Del.