Musikalsk og sanselig teatertur for de mindste vil du med ?

Lørdag d. 10. februar 2018 kl. 11 optræder teateret Arthotel på Solrød Bibliotek med forestillingen 1-2-3-nU.

Her bliver den store popupbog åbnet med popups, levende billeder og overraskelser, der tager børn på 0-3 år på en musikalsk og sanselig tur ud i verden.

Når man er lille og ny i verden er der masser af sanseindtryk at boltre sig i: Skyer der svæver over byer… en gravko der laver en kæmpe stor bunke jord, lige til at kravle op i… en sommerfugl der ikke kan fanges… Et æble man skal hoppe højt for at nå…

Vil du være med? 1-2-3-nU…

Billetter til forestillingen koster 40 kr. og kan købes på Solrød Biblioteks hjemmeside solbib.dk

Kilde: Solrød Bibliotek

 

Deltag i debatten
Del.