Skab glæde og aktivér dit barn i vinterferien med Vinterferiebilletten til Solrød Center! Sidste år introducerede Solrød Center en helt ny aktivitet  for byens børn: Børnebilletten. Det blev en stor succes og skal selvfølgelig gentages.

Man skal ikke stikke næsen langt ud af vinduet, før man kan mærke, at vinteren for alvor har taget favntag på Danmark. Men vinter i februar betyder heldigvis også FERIE.

Og i en tid, hvor der ellers er skruet lidt ned for aktivitetsblusset i eventkalenderen i byens lokale center, introducerede Solrød Center for første gang sidste år en helt ny aktivitet  for byens børn: Børnebilletten. Dét at kombinere aktivitet med gaver var åbenbart noget, som faldt i de små’s smag og Børnebilletten blev en stor succes.

Med Børnebilletten i hånden går børnene rundt til de forskellige butikker eller til de forskellige aktiviteter og modtager de ting eller gaver, som er angivet på billetten. I år er der f.eks. både slik, legetøj, lækkerier og billige billetter at hente.

”Det er 2. gang, Solrød Center sælger Børnebilletter, og vi håber, at mange børn vil nyde godt af konceptet” fortæller centerchef Mia Ellman.

En Børnebillet har en samlet værdi på ca. 255 kr, men koster kun 49 kr. Den kan købes hos Ønskebrønden, LJ Foto eller på Solrød Bibliotek.

Børnebilletten kan bruges i hele vinterferien fra fredag d. 16. til søndag d. 25. februar 2018, men kan allerede købes fra fredag d. 9. februar. Billetten gælder alle børn op til 12 år. Der er et begrænset antal billetter til salg, så skynd dig!

Læs mere om Vinterferiebilletten på solrodcenter.dk

Kilde: Solrød Center

Deltag i debatten
Del.