Hummer-dagen 2018 afholdes 9. juni på Køge Marina

Igen i år afholdes HUMMER-Dagen for at promovere projektet med at bygge en rekonstruktion i fuld skala, af Christian 4’s orlogsskib, HUMMEREN, som blev søsat i 1624. I år indgår HUMMER-dagen i det store arrangement, Vild med Vand, som finder sted på Køge Marina, lørdag den 9. juni mellem kl. 10.00 og kl. 17.00.

Stella Farver

Årets tema er ”Knob, stik og tovværk”. Støtteforeningen Orlogsskibets HUMMEREN’s Venner sætter fokus på at præsentere projektet for publikum og tilbyde en række aktiviteter for børn.

I HUMMEREN’s lejr på Køge Marina, kan de besøgende også høre om HUMMERENs historie i udstillingsteltet og om, hvordan man byggede skibe i 1600-tallet. Køge Maritime Modelbyggerlaug medbringer eksempler på deres arbejde med at bygge historiske skibsmodeller.

Hummer-lejren finder man for enden af den store parkeringsplads på Marinaens nordlige side ved et af de nye bassiner. Der er gratis adgang og alle er meget velkomne.

– Der er flere aktiviteter for børn, siger Linda Grantzau, der er næstformand i støtteforeningen. – Hos rebslageren kan børnene deltage i fremstilling af tovværk, og lære rigtige sømandsknuder og knob. De kan også prøve at hugge i træ med små økser, de kan snitte i træ og de kan hjælpe med at farve garn og deltage i en skattejagt, hvor præmien er en ”guldmønt”.

Rebslager Weibrod

– Vi glæder os til endnu en oplevelsesrig god HUMMER-Dag med masser af information om projekt HUMMEREN, slutter Christian Lemée, der er projektets leder.

Kilde: Per Sørensen

 

 

Deltag i debatten
Del.