John Wennerwald i dialog med borgerne i Solrød og Greve 

John Wennerwald, Greve og Solrøds lokale kandidat til regionsrådsvalget og byrådsvalget i Solrød Kommune, går igen på gaden og tager dialogen med borgerne.

Der er stilhed før stormen med fem uger til valget af de nye by- og regionsråd.
Under stilheden i efterårsferien går John Wennerwald, fhv. byrådsmedlem i Solrød, ligesom i ugerne 25, 33 og 38, på gaden i uge 42 for at tale med borgerne om sine mærkesager; Flere pædagoger pr. barn og familielæger til alle.

Det er vigtigt for John Wennerwald at møde borgerne og han har bygget en del af sin valgkamp op om konceptet ”hvad siger DU? ”.

”Fjerde kampagneuge skydes nu i gang og engagement og vilje er nøgleord. Jeg brænder for politik og knokler på for at gøre min indflydelse gældende. Jeg har byrådserfaring og ved, at det kræver en stor indsats at være folkevalgt”, udtaler John Wennerwald.

Fokus på Greve og Solrød

John Wennerwald ønsker brændende at sætte Greve og Solrød på landkortet, når det drejer sig om regionspolitik.

”Greve og Solrød er ikke repræsenteret ved en socialdemokrat i det nuværende regionsråd og det vil jeg lave om på. Jeg vil arbejde for et nærværende sundhedsvæsen, hvor ”væsenet” møder borgerne og alle borgere derved løftes, til et sundere liv. Greve og Solrød skal naturligvis sidde med ved bordet, når vigtige sundhedspolitiske beslutninger træffes”, afslutter John Wennerwald.

Den socialdemokratiske kandidat vil fortsætte frem til valget den 21. november med at koncentrere en stor del af kampagnen om konceptet ”hvad siger DU ?”, og hvis man er interesseret i yderligere dialog med politikeren, kan man skrive via Facebook eller til wennerwald@hotmail.dk.

Skrevet af John Wennerwald

Deltag i debatten
Del.