Kommunens nyeste og næsten hemmelige Bypark består af flere flotte bakker med spændende ukrudt og afsluttet med en dejlig lille sø hvor vadefugle og “andet” kan hygge sig. Der er endnu ikke opsat skilte der forbyder hverken fiskeri eller badning.

Nogle få lokale har dog fundet stedet som jo er særlig egnet til aflæsning af diverse haveaffald.

Hvor ligger denne fantastiske bypark så henne? Den ligger faktisk der hvor der for nogle år siden var parkeringsplads for Solrød Tennis Klub.

Den skarpsindige læser kan faktisk selv se at dette er fakta, fordi der midt i bakkelandskabet stadig ligger resterne af kunststofgræs fra enderne af den ene af klubbens baner – fornyet for flere år siden og lovet kørt væk af Solrød Kommune.

Billedet yder iøvrigt ikke området fuld retfærdighed idet selve pladsen består af dusinvis af vandhuller med varierende  dybde – hvilket medvirker til spændende oplevelser.

Besøg “stedet” – det er yderst specielt!!

Med undrende hilsen
Per Holm

Kilde: Jan Knoblauch

Deltag i debatten
Del.