Lørdag den 18. august fra 10 til 14 går det varmeløs med løvernes genbrugsmarked i Bjæverskov.

Lionsklubberne er varmet op! Masser af ting og sager er nu samlet, og klar til genbrugssalg fra lokalerne i den gamle store tilskuerpavillon, som ligger på Vollerslevvej 18 i Bjæverskov.  På første sal sælges glas, porcelæn, legetøj, køkkenting, tøj, kobber og nips, el- og elektronik m.v.  Og i stueetagen findes masser af gode møbler af enhver slags. Mængder af bøger, CD’ere og LP-plader i stakkevis, cykler, billeder, rammer, barnestole, værktøj og alt mulig krims-krams.  Tonsvis af ting til bl.a. sommerhus og ude- og indeliv.

Åbningstid er 10-14

Genbrugsmarkedet den 18. august afholdes på Travbanen i Bjæverskov. Åbningstiden for genbrugsmarkedet er fra kl. 10 til 14. Der er gratis adgang. Mange benytter sig også af den velforsynede café, hvor man i en indkøbspause kan få både vådt og tørt.

I øvrigt tilbyder Lions kørselsservice for hjemtransport af store anskaffelser. Det kan aftales på stedet.

Godt formål

Ligger man for øvrigt ligge inde med nyttige og brugbare ting, som man gerne vil af med, er man meget velkommen til at indlevere effekterne til Lions Genbrug, siger Per Juhl, der er Lions’ koordinator af genbrugsmarkedet. Man kan kontakte Per Juhl hos Lions på 4088 3912 for yderligere oplysninger – også for aftale om afhentning af større partier af gode møbler eller dødsboer.

Det er LIONS Køge og Lions Køge Bugt, som arbejder sammen om genbrugsmarkedet.

– Overskuddet går ubeskåret til Lions’ omfattende og humanitære hjælpearbejde både lokalt, nationalt og internationalt. Et hjælpearbejde, hvor der vel at mærke ikke bruges én eneste krone til administration, slutter Per Juhl.

Kilde: LIONS Køge

 

 

Deltag i debatten
Del.